Socialdemokratiet ønsker at værne om vor natur arv

Læserbrev indsendt af Byrådsmedlem og medlem af Plan og teknik udvalget Jan Lings, Hans Jørgensvej 3A, 6840 Oksbøl, tlf: 2575 6237

Varde kommune bestyrer en værdifuld natur arv og må balancere mellem hensynet til naturen og private interesser . Det sker ved at håndhæve gældende regler og love, vores lokalplaner og Byrådets krav! Lokalplanerne er omdrejningspunktet. Vi har haft en medarbejder ansat for at tilse forskrifternes overholdelse. Hvad hjælper det hvis de ,der bryder reglerne prompte får dispensation. En sag skiller igen vandene i Plan og Teknik udvalget – og må i byrådet.

Sagen kort: En grundejer er i et meget følsomt naturområde ved Grærup påbegyndt byggeri af 2 sommerhuse, der ikke overholder reglerne. Grundejeren vil foretage en terrænændring fordi en stor del af arealet på grund af den tiltagende nedbørsmængde de seneste år ligger under vand – og sommerhusene kan ikke opføres uden væsentlig terrænregulering. Der er allerede fældet beplantning og træer. Der ønskes anlagt jordvolde begrundet med, at det vil afhjælpe trafik fra campingpladsen til Grærup fiskesø henover sommerhus grundene. Terrænændring og ændring af vejadgang vil stride imod intentioner for området, der har stor naturværdi. Ved den kommende afstemning er Jeg og Socialdemokratiet på naturens side og støtter ikke Venstres dispensations iver. Udfordringen med tiltagende nedbørsmængder skal løses med generelle ændringer af lokalplaner og ikke med enkelt dispensationer.