Søndergade i nat: Ung mand overrasker indbrudstyv i lejlighed

En 27-årig mand overraskede i nat klokken 00.31 en indbrudstyv midt i stuen i sin lejlighed i Søndergade i Varde.

Tyven var kommet ind ved at åbne vinduet med en skruetrækker.

Indbrudstyven beskrives således: Ikke etnisk dansker af udseende, 17-20 år, 170-175 cm høj, sort hættetrøje, maskering med mønster for ansigtet og han bar handsker.

Da tyven blev overrasket flygtede han ud af lejligheden, og anmelder kunne høre en bildør smække og en bil forlade Søndergade med høj fart.

Hvis nogen har bemærket noget, bedes de kontakte politiet i Varde på 114.

FIK DU LÆST:

Blåvand: Ung mand måtte springe for livet