Sommerkoncerter i det fri

I næste uge inviterer Musik & Billedskolens til sommerkoncerter i det fri, og sammen med forårets komme, er det noget, der glæder Peter Vogel, leder af Musik & Billedskolen.

– Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg i vores uge med sommerkoncert tager rundt i kommunen og hører så mange elever som muligt spille. Næsten alle elever får muligheden for at vise det frem, som de har øvet på gennem året, og derfor bliver koncerterne også udtryk for, at hvad det er vi i det hele taget går og laver på Musik & Billedskolen, siger Peter Vogel. Alle koncerterne får min varmeste anbefaling med. Tag ud og hør et par stykker. De er dét værd.

Ud over en række koncerter på Kulturspinderiet på Vestervold i Varde, er der koncert ved Superbrugsen i Oksbøl og Nr. Nebel samt Torvet i Ølgod og Agerbæk. I alt 16 koncerter med alt fra sangelever, instrumentalelever, bands, marimbaorkester og meget mere bliver det til i de fire dage, der er planlagt.

Se her, hvor du kan finde den nærmeste koncert på www.musikogbilledskolen.dk/sommerkoncert

Fotos: Niels Linneberg