Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal sige, jeg har det med klovne. For det er ikke som sådan noget, jeg har taget den store stilling til. Før nu.
Hidtil var klovne noget, der var i cirkus, og som på plakaten så meget sjovere ud, end det reelt var. En klovn var en malet mand, der løb rundt i manegen med store sko og smed med lagkager. BUM.
Men så kom Stephen Kings gyerfilm “IT” (Det Onde) – øv hvor blev jeg bange, især blev jeg bange for kloakker, fordi der måske lå en klovn med sylespidse hugtænder…
Hmmmm jo, det hjalp da lidt på humøret, at Casper Christensen og Frank Hvam lavede en ganske underholdende film med titlen KLOVN. Så fik begrebet KLOVN pludselig en helt anden betydning, der var både tudegrinagtig, tåkrummende og af og til en anelse for grænseoverskridende.
Men nu er der sket noget nyt indenfor klovne-ligaen. Der er opstået en trend, hvor nogle stupide mennesker, der virkelig må kede sig bravt, finder det underholdende at spæne rundt iført klovne-kostume – vel at mærke af den klamme skræmmende slags, med hugtænder og hvad ved jeg… og med økser og knive…?
Jeg troede simpelthen, det var en elendig halloween-joke, da jeg hørte om det første gang, men nej. Den er god nok.
Jeg tænker…. det må være sådan nogle komplet empati-forladte idioter, der har så sølle og følelsesfattigt et liv, at de ikke engang forstår, hvor latterligt dumme, de fremstår.
HVEM er det, der sidder der og får den tanke, at det kunne være en god ide at købe et klovnekostume med dertilhørende gysermaske, for herefter at løbe ud og skræmme livet af gamle damer og små børn? DET er da skræmmende, at man kan være SÅ afstumpet dum! På samme niveau som en blotter, der synes det er pis-frækt at vise sig frem for små børn i en sandkasse, ikke?
Jeg håber, jeg møder sådan en KLOVN! Men jeg vil ikke håbe for klovnen, at han møder mig!
