Stillingsopslag: TEAMSYGEPLEJERSKE SØGES

Ledigt job: Grundet strukturændring og erkendelse af, at kompleksiteten hos borgerne på plejecenteret er stigende, søger vi en sygeplejerske til en spændende stilling.

Plejecenteret har 4 bo-enheder, der samlet består af 38 faste boliger og 4 midlertidige pladser. Foruden plejecenteret har vi en mindre udekørende hjemmeplejegruppe under Frit Valgs ordningen, samt dagcenter og eget køkken.

Stillingen ønskes besat 1.november 2020, og du vil primært være tilknyttet Team 1, som har 18 faste boliger og 4 midlertidige boliger.

Vi ønsker at du besidder følgende kompetencer:

  • Uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
  • Fagligt velfunderet
  • God til at arbejde struktureret
  • Reflekterende over egen og andres praksis
  • Har en anerkendende tilgang til både beboere og medarbejdere
  • Har kendskab til Nexus og TOPS, og kan fokusere på at sikre den sygeplejefaglige dokumentation
  • Besidder gode samarbejdsevner og godt humør

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • At medvirke til en god fordeling af medarbejderressourcerne i de to teams på hverdage, samt indkald ved sygdom om morgenen
  • At deltage i morgenplejen ved komplekse beboere
  • At være tovholder på de terminale og komplekse borgerforløb sammen med SSA-medarbejderne og de eksterne samarbejdspartnere
  • Forberedelse af tilsyn på plejecenteret, samt efterfølgende at lave opfølgninger og iværksætte tiltag.
  • Arbejde med kvalitetssikring af de sundhedsfaglige opgaver på centret
  • At være mentor for nye medarbejdere, samt støtte nuværende medarbejdere i at udvikle nye kompetencer
  • At være tovholder for SSA og SSH elevernes læringsmiljø i samarbejde med praktikvejleder og forstander, samt deltage i elevsamtalerne efter behov
  • Varetage gennemgang af TOPS, samt deltage i stuegang og træffetid på centret
  • Varetage undervisningsseancer ad hoc til personalet til teammøderne.

Din arbejdstid:

  • Stillingen er på 32 timer pr. uge. Mødetid er kl. 06.30 med primært dagvagt, og
    fri alle weekender og helligdage.
  • Du må forvente, at morgen/formiddagstimerne er fyldt ud med plejeopgaver, og de efterfølgende timer så er til administrative opgaver.

Ansøgning:


Ansøgning bilagt uddannelsesbevis og autorisation samt øvrige relevante bilag, sendes til JHM@diakon.dk senest 23. september 2020. Straffeattest skal foreligge før ansættelse.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. september 2020.

Ønsker du at vide mere om os, se www.diakon.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Pia Gade, tlf. 23381900.