Støtteshow og workshop i Varde til fordel for børn, der flygter fra krigen i Ukraine  

Søndag den 27. Marts kl. 14 inviterer Red Barnet Varde til støtteshow med Cirkus Minimus til fordel for Red Barnets arbejde for børn ramt af krigen i Ukraine. Efter showet vil der være workshop, hvor børn kan tegne og sat ord deres tanker.

Peter Dalsgaard fra Cirkus Minimus stiller op for det gode formål helt gratis. I verdens måske mindste cirkus kan børn og voksne opleve en rigtig hyggelig og sjov cirkusteaterforestilling.

Det lille cirkustelt står klar. Publikum venter spændt. I teltet ligger Klovnen Minimus og snorker. Han er også cirkusdirektør – og han er frygtelig ked af det. Alle artisterne er rejst fordi pengekassen er tom. Enden er nær, men så får klovnen en rigtig god idé.  Der kommer mange børn med på scenen. De optræder som akrobater, linedanserinder, jonglører – og en er verdens stærkeste dreng.   (Artiklen fortsætter under billedet)

Hele arrangementet er blevet muligt med støtte fra eventfirmaet Eventsupport fra , som bidrager gratis med  netværk og koordinering af lignende indsamlingsevents over hele landet.

Efter showet vil der være en kreativ workshop, hvor børn kan tegne og fortælle, hvordan de synes man kan være en god ven for én, der har oplevet krig og flugt, og hvordan de gerne selv vil byde velkommen til flygtninge fra Ukraine.

– Indtægterne fra støtteshowet går til børn ramt af krig og konflikt, som vi ser nu i og omkring Ukraine. Behovet for humanitær hjælp er stort, og situationen forværres time for time. Vi håber derfor, at mange vil komme og bakke op om vores indsamling og samtidig få et par hyggelige timer sammen med os fra Red Barnet Varde, siger Camilla Moesgaard, som er forperson i Red Barnet Varde.

Om baggrunden for den efterfølgende workshop fortæller Camilla Moesgaard:

– Mange børn tænker meget over krigen i Ukraine, og hvad det betyder for børnene der. Og det er vigtigt for dem at vide, at de også kan hjælpe og støtte. Workshoppen er en vigtig del af vores arrangement, da vi gerne vil give alle disse børn en mulighed for at sætte ord eller tegninger på nogle af deres tanker og følelser.

Arrangementet afholdes søndag d. 27. marts kl. 14 på Arnbjerg Pavillonen i deres nyindrettede sal “Polyfonen”. Arnbjerg stiller lokale til rådighed og sponsorerer også kaffe, kage og saftevand, som man kan købe I forbindelse med arrangementet. 

Der er plads til 200 børn og forældre, og der sælges kun billetter i døren. Så kom i god tid så du er sikker på at få en plads og være med til at støtte børn, der er ramt af krigen i Ukraine.

En billet koster 50 kr. – uanset om man er barn eller voksen. Og man er selvfølgelig altid velkommen til at betale mere, hvis man ønsker at støtte med et større beløb. Der betales med Mobilepay eller kontanter ved indgangen.

Ukrainian families and children crossing the border into Romania to escape conflict.
Save the Children Romania provided humanitarian assistance for 350 children, out of which 60 were in the refugee centres. The assistance was given at the following border points: Sighet, Siret, Giurgiulești and Isaccea. Save the Children Romania also helped 400 women at the border points.

 

Fakta: Det gør Red Barnet i forbindelse med krigen i Ukraine  

  • Uddeler bl.a. mad, vand og varmt tøj 
  • Psykologisk førstehjælp til børn 
  • Økonomisk støtte til familier, så de kan dække basale behov