Stop Spild Lokalt Varde inviterer til informationsmøde

Stop Spild Lokalt Varde inviterer til informationsmøde om opstart af Madoase
Stop Spild Lokalt Varde har gennem 5 år delt overskudsmad fra lokale butikker ud op til helligdage.

Nu vil foreningen gerne forsøge at tage skridtet videre og opstarte en Madoase, som deler overskudsmad ud flere gange om ugen.

En Madoase kræver en del frivillige kræfter, både når projektet skal sættes i gang og når den daglige drift skal sikres.
Der er derfor brug for frivillige, der kan se sig selv i en eller flere af følgende opgaver:

  • Afhentning, sortering, registrering, egenkontrol og uddeling af overskudsmad
  • Rengøring
  • Daglig drift med organisering af vagtplaner for frivillige
  • Oplæring af frivillige
  • Rekruttering og fastholdelse af frivillige
  • Fundraising og sponsorater
  • Kommunikation og PR
  • Samarbejde med butikkerne
  • Daglig økonomi
  • Sikring af fødevaresikkerhed og samarbejde med Fødevarestyrelsen
  • Indretning af lokale
  • Deltagelse i lokalbestyrelsen

Stop Spild Lokalt Varde inviterer derfor til informationsmøde, for alle som kunne tænke sig at gøre en forskel, ved at sikre at overskudsmad ender på en tallerken hvor der er brug for det, fremfor i en skraldespand.
På mødet vil du få mere information om hvad en madoase er, og de opgaver man kan hjælpe med til at løse som frivillig i en madoase.

Målet er at samle en gruppe frivillige, der vil dedikere sig arbejdet med opstart og drift af en Madoase i Varde.  Vi håber at det lykkes og vi håber på at se dig!
Mødet foregår mandag d. 20. februar kl. 19:30 i Frivillighuset, Storegade 25B, 6800 Varde.

Du tilmelder dig ved at tilmelde dig til begivenheden i vores Facebookgruppe Stop Spild Lokalt (Varde) eller ved at skrive til christinabonde@yahoo.dk

 

Fakta:
Stop Spild Lokalt er en landsdækkende organisation baseret på frivilligt arbejde, som arbejder ved at dele gratis overskudsmad ud til økonomisk trængte familier i lokalsamfundet.
Overskudsmaden er mad der er løbet på dato eller hvor emballagen er beskadiget, som doneres fra fødevarebutikker og virksomheder.
Stop Spild Lokalt har 26 madoaser, hvorfra der deles overskudsmad ud flere gange om ugen, og mange flere pop-op uddelinger hvor der deles overskudsmad ud til højtider.