Fra mandag den 6. december kan du få taget blodprøver, behandlet fødder og besøge sygeplejeklinikken på samme adresse, når Varde Kommunes nye sundhedshus slår dørene op.
Men allerede lørdag den 4. december kan du komme til åbent hus og møde personale fra de syv forskellige sundhedstilbud, som fremover vil bo i det nye hus. Alle er velkomne:
Lørdag den 4. december kl. 10.00-13.00
Søndertoften 22, 6800 Varde
Følgende får adresse i sundhedshuset: Lægerne Hjertestien, kommunale sygeplejeklinikker, Klinik for fodterapi v/ Berit Højberg Sørensen, Øre-, Næse-, Halsklinikken Varde, Lægevagten, Blodprøvetagning og EKG samt tilbud/kurser fra Center for Sundhedsfremme.