Lokale naturperler: Er du ved at mangle inspiration til nye gåture og naturoplevelser? I den kommende tid sætter Varde Kommune fokus på en række af kommunens små og store naturperler, som du kan gå på opdagelse i.
Brænd energi af på naturlegepladsen eller gå en tur på den afmærkede rute i den lille plantage i udkanten af Ansager by. Faktisk stod naturlegepladsen tidligere i Sdr. Plantage, men i 2012 blev den flyttet til Ansager.
Skal du en tur på legepladsen eller i skoven, er det nemmeste at parkere ved Ansager Stadion. Herfra kan du gå med en sti til naturlegepladsen og resten af plantagen.
Har du andre tips til naturoplevelser i Varde Kommune, så del dem endelig i kommentarsporet, så andre kan få glæde af dem.
Kilde: Varde Kommune