Foråret er lige om hjørnet, så der gøres klar til udeservering hos Varde Vinhandel “Tapasserie & Vinbar”.
– Jeg har netop købt møbler ind til 70 siddepladser udenfor, og vi glæder os til at kunne inddrage den plads, siger Stefan Heine Ferreira Pedersen, der er manden bag vinbaren i Varde.
Han lægger ikke skjul på, at pladserne hurtigt er fyldt op i weekenden, især fredag er det nødvendigt at opfordre til, at man bestiller bord i forvejen.
– Jeg er stadig vildt overvældet over den modtagelse, vi har fået her i byen, det har været helt vildt fantastisk, og det har da også gjort, at vi føler os så velkomne, at vi nu rykker teltpælene op og flytter til Varde, lyder det fra den travle vinmand.
Han har gang i en helt masse, og kaster man et blik på begivenhederne på vinbarens Facebookside, kan man blandt andet melde sig til “Strik og drik”, Brætspilsaftener og naturligvis forskellige smagninger.
– Jeg får mange gode ideer af gæsterne, og det her med brætspil er tilsyneladende en mangelvare i byen, så derfor har jeg købt en del spil Partners; man kan så tilmelde sig Partners Champion League. Udover at skænke vin her i huset, er der også stor efterspørgsel på vinsmagning ud af huset, ligesom mange virksomheder holder vinarrangementer her i huset. Joh, vi keder os ikke, griner Stefan, der netop har måtte hyre ekstra hjælp ind.
Stefan oplever virkelig stor interesse især om fredagen, og håber, at flere vil have lyst til at også at nyde et glas vin med vennerne de øvrige dage.
– Jeg håber, at med foråret og udeserveringen, at flere vil komme på besøg de øvrige dage også, men det tror jeg også bliver tilfældet, det er allerede tydeligt nu, at folk er ved at være i forårsstemning, konkluderer Stefan, inden endnu 4 kasser med vin skal pakkes ud.
– Her er et stort udvalg, hvad enten man kommer for at smage forskellige slags vin, eller om det er gaver, man har brug for – vi klarer det hele…
Du kan følge Vinbaren på Facebook HER
Åbningstider: