Vi har fanget Pernille på kontoret på Industrivej i Varde. Her er hun en del af teamet i Bogholderi Hjørnet.
Og her sidder hun et par dage i ugen, når hun ikke lige er udlånt til virksomheder rundt om. Der er travlhed i Bogholderi Hjørnet, og det kan Pernille godt lide.
– Jeg har i hvert tilfælde fået slået fast, at jeg har en ganske glimrende omstillingsevne, smiler Pernille Burkarl Pedersen, der er bosat i Varde, men oprindelig kommer fra Esbjerg.
Esbjergpige
– Jeg er født og opvokset i Sædding, men har boet i Varde de sidste 20 år. Det har af og til været på tale at flytte tilbage, men jeg er blevet nedstemt af børnene… og hånden på hjertet, så er jeg også rigtig glad for at bo her, lyder det fra Pernille.
Hun er uddannet ”kontorassistent allround” og netop det her allround må siges at have fulgt Pernille gennem alle år, hvor hun med jævne mellemrum har kastet sig ud i job, der krævede lidt mere end en kontorassistents jobbeskrivelse fortæller.
– Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg kan godt lide tal. Og det må gerne gå op i en højere enhed, smiler Pernille, der blandt andet har været ansat i en virksomhed i Nordenskov gennem en årrække.
Børnetøjssalg
For 9 år siden gennemgik Pernille en stor rygoperation, men det her med at sætte sig i sofaen og have ondt af sig selv, orkede hun simpelthen ikke, som hun siger.
– Jeg var hurtigt på job igen, og ved siden af solgte jeg børnetøj, en hobby, der fra tid til anden stak lidt af… og i 2012 udvidede jeg ”butikken” med dametøj. Men det har jeg i dag valgt fra, blandt andet fordi jeg har valgt at bruge mere tid på frivilligt arbejde.
For et år siden hørte hun, at indehaver af Bogholderi Hjørnet, Trine Andreasen, manglede en medarbejder, Pernille søgte jobbet – og fik det.
– Det var lige præcis det, jeg skulle! Jeg føler, jeg passer perfekt ind i den her kultur, hvor der i den grad er tale om frihed under ansvar, og hvor der er plads og rum for foranderlighed. Ikke to dage er ens, og det trives jeg virkelig godt i, slår Pernille fast.
Vild med camping
Når Pernille ikke sidder og får regnskaberne til at passe, pakkes campingvognen ofte og turen går mod… mange destinationer.
– Jeg har altid været glad for at campere. Der er en frihed forbundet med campinglivet, man ikke oplever andre steder, og især da børnene var små, kunne vi konstatere, hvor meget campinglivet betød for os som familie.
I dag, hvor børnene er blevet voksne, suser Søren og jeg ofte selv afsted, og i sommer gik turen til Italien. Men nu hvor vinteren nærmer sig, er det noget andet, der optager Pernilles tid…
Film er livskvalitet
– Jeg er vokset op med film, i bogstaveligste forstand. Mine forældre havde en videoudlejningsbutik i Sædding, og det betød, at vi børn jo havde mulighed for at se alle de film, vi orkede. Og det gjorde vi! Og jeg nyder stadig at finde en god gammel dansk film og smide mig i sofaen og nyde et frikvarter, griner Pernille.
Blandt favoritterne er Matador, mens en film med Dirch Passer og Ghita Nørby slet ikke er af vejen. Og Pernille lægger ikke skjul på, at hun ER noget af en filmnørd.
Jeg er ret sikker på, jeg ville vinde den store gevinst, hvis jeg skulle deltage i en quiz om gamle danske film. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg kan huske alt ned til den mindste detalje. Hvilken stuepige, der var med i hvilken film, hvad hendes navn i filmen eller serien var, samt hvilke afsnit hun var med i. Det er helt skørt, men ja – jeg er bare bidt af gamle film, siger Pernille, der af og til kan lokke manden med til at se en god film.
– Den skal bare være i farver – det er hans krav, griner hun.
Frivilligt arbejde
Der er dog også noget andet, der ligger Pernilles hjerte nært. Nemlig frivilligt arbejde. Og det er noget, hun har tilvalgt så længe hun husker tilbage.
Vores børn har altid spillet badminton, og når man er en del af foreningslivet, mener jeg også, det er en selvfølge at hjælpe til. Så det har givet mange oplevelser rundt om i landet at hjælpe til i badmintonklubben. Ligeledes har vi som familie været frivillige hjælpere ved Open Air de seneste år, og udover at yde en indsats, finder man også her et fællesskab, der er ganske ubeskriveligt! Og så er det altså en hyggelig måde at være sammen som familie på. Det giver mange oplevelser at være en del af den frivillige indsats rundt om, det ville jeg nødigt være foruden, siger Pernille.
Der er dog også tid til træning, nemlig hundetræning, som Pernille pt. er i gang med, og hovedpersonen her er Bailey, en ifølge Pernille lidt skør rundkørsel af en hund.
– Der er vist lidt lang vej endnu. Bailey ved ikke helt hvad ”man” gør og ikke gør, men det er en glad hund, og med en hund i familien er man jo garanteret gåtur og frisk luft med jævne mellemrum, og det er nok godt nok, konstaterer Pernille, inden hun sætter sig ved computeren igen, klar til næste regnskab…
