Tambours Have danner den grønne ramme om de gode oplevelser

Den 9. juni fra kl. 19 – 21 kan man være med til fællessang i Storhaven. Sognepræst Morten Thaysen står for arrangementet og der betales almindelig entré på 50.- ved indgangen. Tilmelding er ikke nødvendigt til dette arrangement.

I juni måned er der fuld knald på farverne i Tambours Have. Rhodondendron og Azalea står i fuldt flor og medicinhavens urter tiltrækker allerede nu et væld af insekter. For børnene er der lavet en skattejagt med eventyrtema, hvor man skal rundt i haven og finde spændende udskårne træfigurer.

Der er mange gode oplevelser i Tambours Have – man skal bare lige køre ned af grusvejen fra Bredmosevej.