I det tidlige forår kunne Mathias og Michael fortælle nyheden om det nye firma, de sammen havde skabt – CL Tømrer & Snedker. Og fra første dag, var der ordrer fra lokalområdet i bogen.
– Selvfølgelig var vi spændte på, hvordan der ville blive taget imod os, men helt ærligt – så har vi ikke haft tid til at tænke over det siden, smiler Michael fra det tag, han pt. er i gang med at skifte sammen med makkeren Mathias.
– Der har været mest arbejde med nyt tag rundt om, i blandt andet Varde og Bramming, og vi skal i gang med et større projekt inden længe i Esbjerg. Det er helt vildt rart at mærke den opbakning, der er, lyder det fra Mathias, der tilføjer:
– Nu hvor efteråret sætter ind, kan der stadig skiftes tag rundt om, men hvis frosten kommer, rykker vi mere indendørs.
CL Tømrer & Snedker tilbyder alt indenfor tømrer- og snedkerarbejde, herunder udbygninger og reparation af diverse.