Telefonisk terapi er lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Det viser forskningen – og erfaringerne hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, peger i samme retning.
Nogle mennesker med for eksempel angst og søvnproblemer kan have svært ved at skulle møde op hos en psykolog. For dem kan det være lettere at tage imod behandling over telefonen.
Den tendens genkender Dansk Sundhedssikring, som oplever, at mange kunder har stor fordel af telefonterapi. Det samme gælder alle de mennesker, der trods mentale udfordringer går på arbejde. For dem kan det være en lettelse, at de kan modtage terapi over telefonen, fordi det er mere fleksibelt.
“For nogle mennesker er det langt mindre sårbart at tale i telefon end at sidde over for en behandler. Når barrieren bliver mindre, bliver det også lettere at tage imod hjælpen i tide,” siger Claraamalie Rosenboje, udviklingschef for Mental Sundhed i Dansk Sundhedssikring.
Nemmere for modtageren af terapi
Forskning gennem mere end 30 år dokumenterer, at telefonisk terapi kan være lige så effektiv som fysisk fremmøde. Ifølge Dansk Sundhedssikring, så skyldes det blandt andet, at telefonterapi gør det lettere at få behandlingen til at passe ind i hverdagen og metoden mindsker desuden de barrierer, der ellers kan udskyde eller forhindre opstart.
”Et af tilbuddene hos Dansk Sundhedssikring er Careline, hvor kunder taler med erfarne og kvalitetssikrede psykologer uden fysisk fremmøde. For mange betyder det, at hjælpen kommer tidligere i gang og bliver fulgt til dørs,” siger Claraamalie Rosenboje.
Telefonisk terapi er dermed ikke blot en anderledes måde at hjælpe mennesker med skrantende mental sundhed. Det er en behandlingsform, der rent faktisk er evidens for virker og kan gøre en reel forskel for mennesker med behov for psykologisk behandling.
22
Kilde: The effectiveness of telehealth vs. face to face therapy for anxiety (PubMed)