Thomas Kjellerup kommer til Oksbøl

Thomas Kjellerup spiller den 7. oktober til Oxefesten i Oksbøl. Sangeren har tidligere været en genganger til byfesten og er nu tilbage.

Nye minder skabes i Oksbøl

Thomas Kjellerup er om nogen indbegrebet af den gamle byfest i Oksbøl. Han var i  80’erne og 90’erne fast musiker til den traditionsrige byfest, hvor formanden for Oksbølby.dk Henrik Vej Kastrupsen også husker ham fra:

–  Thomas var der bare altid og sammen med bandet Max Five, så er han nok den udenbys musiker, der har spillet flest gange. Thomas er visesanger, og han skabte på mange måder et dejligt pusterum i en hektisk byfest. Jeg kan stadig se “de voksne” fra dengang sidde og synge med. Mange af dem med det karakteristiske grønne tørklæde, der viste, at de var frivillige.

Thomas Kjellerup glæder sig også til et gensyn med Oksbøl.

– Da Henrik kontaktede mig og fortalte, at de gerne ville have mig til at spille i forbindelse med Oxefesten, og som en tribute til Uffe Larsen, så var jeg klar. Uffe spillede klaver på min første plade, og det glemmer jeg aldrig. Jeg har i det helt taget rigtige mange dejlige minder fra Oksbøl, udtaler Thomas.

Thomas Kjellerup spiller den. 7. oktober i forbindelse med Oxefesten.