Thore bygger ny butik til Jem & Fix i Varde for 7,5 mio. kroner

Der er travlhed på den tomme grund der indtil for halvandet år siden husede Dansk Farve og Interiør på Tømrervej 26 i Varde.
De tomme lokaler rives ned og i stedet for bygges en nu stor butik på 1000 m2 og 750 lager, som skal huse Jem & Fix, som pr. 1. maj flytter fra sin placering ved Netto ud til de nye arealer.

Gravemaskinerne er i gang. Foto: Kim Schou
Gravemaskinerne er i gang.
Foto: Kim Schou

Det eneste der bliver tilbage, er mine nuværende kontorlokaler, fortæller initiativtageren bag byggeriet, Thore B. Sirnes.
Han er nordmand, og i Norge har han flere selskaber under Sirnes Holding og for otte år siden startede han en afdeling op på Tømrervej under navnet Danske Farve og Interiør.
– Det gik egentligt godt nok og vi havde nok at se til. Men som kom finanskrisen og jeg besluttede mig for at lukke butikken, fortæller 65-årige Thore B. Sirnes, som siden da er blevet salgs- og markedschef for det norske firma, Gjøco i Danmark.
– Da jeg startede, havde vi syv kunder i Danmark – nu har vi 70, siger Thore til GoVarde.dk
Trods sine 65 år har nordmanden Thore B. Sirnes ingen planer om at drosle ned. Foto: Kim Schou
Trods sine 65 år har nordmanden Thore B. Sirnes ingen planer om at drosle ned.
Foto: Kim Schou

Initiativrig mand
Med sine firmaer og holdingselskab i Norge, som styres af sønnen, kunne han gå på efterløn.
– – Jeg skal bare have noget at se til. Jeg kan ikke sidde stille. Og at det ikke gik med forretningen i Varde, det betyder ikke noget. Hellere prøve noget, i stedet for bare at se passivt til, griner han.
Derfor tog han kontakt til Jen & Fix’s øverste ledelse, som sagde ja til projektet.

Thore B. Sirnes investerer 7,5 mio. kroner på projektet. Foto: Kim Schou
Thore B. Sirnes investerer 7,5 mio. kroner på projektet.
Foto: Kim Schou

– Det koster mig cirka 7,5 mio. kroner, men så tegner Jem & Fix sig også for en 10-årig kontrakt, fortæller Thore, som i sidste uge gik i gang med at rydde jord.
– Flere lokale firmaer er i gang. Blandt andet Schantz Byg, Alslev VVS, Maskinsnedkeriet Phønix og C Erichsen & Søn.
– Den 1. maj flytter Jem & Fix ind så vi har god tid at løbe på, så det skal nok blive klar til tiden trods den forestående vinter, slutter Thore B. Sirnes, som bor i Danmark halvdelen af året, og resten af tiden er i Norge, hvor hans kone også bor.
Derudover har han sin datter Anette, der bor med mand og børn i Varde og i dag arbejde som sygeplejerske-