Tidligere OL-vinder var for stor en mundfuld

Den 20-årige bokser fra Varde Atletklub, Sean Larsen, kan rejse hjem fra EM med æren i behold.
– Sean Larsen taber desværre kampen mod italienske Manfredino, som har vundet både guld og sølv ved tidligere EM og deltaget ved OL, fortæller boksetræner Jesper Kristiansen fra Varde Atletklub.
– Sean fulgte ham helt til dørs de to første omgange som var helt lige. Men så taber han tredje omgang, så det er helt okay, at han taber kampen. Men Varde Atletklub er super stolte af den flotte præstation. Han får mange rosende ord med fra landstræneren. Det bliver spændende at følge hans udvikling de næste år. Knægten er jo kun 20 år, slutter Jesper Kristiansen.

FIK DU LÆST:

Sean Larsen vandt den første kamp