Tilmeld dig til restvaccine i Region Syddanmark

**OBS. Grundet stor interesse har Region Syddanmark indført, at man skal være fyldt 70 år eller have modtaget en invitation til vaccinen for at komme på listen.**
Det er nu muligt på Region Syddanmarks hjemmeside at tilmelde sig eventuelle restvacciner, når vaccinationscentrene er ved at afslutte dagens vaccinationer.
Du kan tilmelde dig her: https://www.regionsyddanmark.dk/wm529993
Tilmeldingerne på listen bliver prioriteret således:
Dem der har modtaget invitation til vaccinen.
Alder – ældste prioriteres først.
Derudover er der følgende krav, hvis du ønsker at melde dig restvaccinelisten:
Du skal være fyldt 70 år eller have modtaget en invitation til vaccinen.
Du må IKKE have fået 1. stik endnu.
Du kan tilmelde dig dagens liste inden kl. 14. (Listen lukker for tilmeldinger kl 14).
Du skal kunne være ved vaccinationsstedet inden for 30 minutter fra du modtager telefonopkaldet. I de fleste tilfælde vil Region Syddanmark ringe sent på eftermiddagen eller først på aftenen.
Du skal tilmelde dig hver dag, så længe du ønsker at stå på listen. Årsagen er, at Region Syddanmark på den måde bedst muligt sikrer en opdateret liste. En opdateret liste er vigtig for dem, så de ikke bruger tid på at ringe forgæves.
Det er muligt at tilmelde sig listen på følgende vaccinationscentre: Esbjerg, Aabenraa og Sønderborg.