Tina Agergaard Hansen, DF: Vi mener, det er vigtigt, at borgeren gør brug af høringsperioden

Forslaget der nu sendes i 8 ugers høringsproces, er et forslag med flere elementer fra høringssvarene i før høringsfasen.

Derfor håber vi også i DF Varde, at der vil komme mange høringssvar ind i næste omgang – vi mener det er vigtigt, at borgeren gør brug af høringsperioden til at komme med indsigelser eller tiltag til forslaget der er sendt i høring.

I DF Varde ønsker vi, at bevare vækst i hele kommune og at styrke den lokale udvikling. Derfor er det vigtigt, at bevare oplandsskoler og dagtilbud i en geografisk stor kommune som Varde Kommune. Det er medvirkende til fortsat, at sikre optimal mulighed for vækst i vore mindre landsbyer.

Vi har under forløbet haft fokus på flere områder såsom kvalitet, transporttid, klassekvote, økonomi og at planen skulle være langsigtet.

Hvilke fordele og ulemper ser vi i forslaget?

Dansk Folkeparti finder det, både fagligt og socialt, optimalt, at samle special området på Sct Jacobi. Stedet har optimale rammer for special undervisning med flere mindre rum og mulighed for adskillelse i undervisningen. Der er optimale udendørs rammer og ved sammenlægning vil en optimering af transporten være mulig.

Mange af børnene fra Solsikkens børnehave vil ligeledes undgå et skift ved skolestart, hvilket er hensigtsmæssigt, da vi ved, at for mange skift ikke gavner.

Ved at samle relevante fagpersoner inden for området, vil der være mulighed for faglig sparring og optimal udnyttelse af de faglige energier og et optimalt læringsmiljø for special området.

Vi havde gerne set, at taleboblen/taleklassen også flyttede med til Sct Jacobi, da det kunne øge faglig sparring på special området og dermed et formentlig kvalitetsløft der kunne styrke området.

At vi med klyngetanken og børnebyer giver lokalområderne muligheden for, at bevare deres skole/dagtilbud og dermed styrker lokalområdet i forhold til, at være attraktive for tilflytning af børnefamilier. Vi er ikke i DF Varde tilhænger af, at skole og dagtilbud skal centraliseres få steder i kommunen – vi ønsker, at der fortsat er skole og dagtilbud i vores lokalområder.

Varde Kommune er geografisk en stor kommune og derfor er det vigtigt, at skole/dagtilbud er spredt ud.

Vi havde gerne set at klassekvoten var kommet ned omkring de 24 elever fremfor nuværende 28, men det økonomiske aspekt i dette, har gjort at forslaget istedet lægger op til en to-lærer ordning i klasser med 26 -28 elever.

Det var også vigtigt for Dansk Folkeparti Varde, at få tilføjet til klyngeaftalen nogle retningslinjer for hvorledes overbygningen i disse klynger skulle håndteres, i tilfælde af yderligere faldende børnetal i overbygningen.

En risiko kunne ellers være, at den nord/østlige del af kommunen ville stå uden overbygningen, hvilket ikke ville være optimalt i en geografisk stor kommune.

Nogle af eleverne ville få lang transport tid og andre ville formentlig vælge at pendle ud af kommunen til andre skoler.

Vi tror, at forslaget om en overbygning ved campus vil gavne et i forvejen stærk studiemiljø.

Ved at oprette børnebyer sikrer vi, at små skoler og dagtilbud får en chance for at overleve og at der åbnes op for, at et dagtilbud kan bevares efter en skolelukning, hvis der er over 25 børn.

Vi havde dog gerne set at minimumsbetalingen til et sådan dagtilbud var endt på 35 børn og ikke som i forslaget på 30, da vi er bekymret for, om kvaliteten kan opretholdes og at det kan påvirke åbningstiderne de pågældende steder pga. manglende ressourcer .

Vi havde gerne set, at Tumlehuset i Varde blev nedlagt, og der istedet blev ansat ekstra dagplejere i området, da kapaciteten i Tumlehuset ikke har været udnyttet optimalt over en periode.

Vi ser forslaget være en investering i hele kommunen ud fra et udviklende og ikke afviklende perspektiv.

Vi kan i forslaget være bekymret for de økonomiske aspekter fremadrettet, da der ikke med forslaget er fundet de midler der var lagt op til.

Vi ser frem til, at læse de høringssvar der kommer og vil følge processen tæt.
FIK DU LÆST:

Stort flertal i Varde Byråd vil styrke den lokale udvikling med ny struktur for skoler og dagtilbud