To lokale virksomheder i Varde Kommune indgår samarbejde

En historie fra ProVarde: To lokale virksomheder i Varde Kommune, indgår fra 1. september samarbejde, om opdeling af aktiviteter og vil fremover dele lokale, det med et ønske om en højere grad specialisering. 
El-gården i Varde og Blåvand El-Center bliver nye ”lokale ”partnere med navne LampeXperten og Dit Energicenter.
Anni og Trine som er indehaver af El-Gården, har frasolgt de aktiviteter som ikke er relateret til belysning og vil i fremtiden drive LampeXperten.dk som har været drevet sideløbende med de øvrige aktiviteter i El-Gården.
Richard Skak som er indehaver af Blåvand El-Center, overtager de aktiviteter som ikke vedrører belysning og skifter navn til Dit Energicenter og bliver samtidig totalleverandør af energiløsninger.
Øget specialisering har været den primære drivkraft for samarbejdet, da der sker en stor udvikling indenfor området, det sammenholdt med den grønne omstilling bevirker at specialisering og faglige kompetencer er en nødvendighed.