En tragedie har i dag, torsdag, fundet sted ved den jyske vestkyst.
Politiet formoder, at der er tale om to tyske turister, der er druknet ved Henne Strand.
En mand og en kvinde blev tidligere i dag reddet i land af øvrige badegæster, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Selvom begge modtog førstehjælp, stod deres liv ikke til at redde.
Da de pårørende endnu ikke er underrettet, frigives der ikke yderligere informationer om situationen.