TOP Model – Varde Ungdomsskole:
Vero Moda Esbjerg, viste Forårsmode sammen med Topmodellerne fra Varde!
Dette års nye Topmodel var en stor succes for alle deltagere ved dette års Avant Garde show. For første gang var der instruktører fra Berit Borgs Dansecenter, Stylist Maiken Trankjær lavede helt specielle effekts på danserne, Scharling Skincare stod for eksklusiv makeup til alle deltagerne, tre friske frisører fra Rybners stod for lokkerne, Jette hyggede om pigerne og viste hvordan man lægger en holdbar neglelak, Ann-Sophie fortalte om Power udstråling og underviste i gå-teknik, Lene fortalte om smarte foto apps og både Philippe og Mari-Ann sang live ved showet. En anden lækker lille overraskelse var 7 årige Christian fra Varde som gav den gas i sin egen udgave som Gulddreng. Dansernes kostumer fra 7-kanten var prikken over i’et, kan de mange publikummer bekræfte.
Alt i alt en kæmpe succes med dette anderledes arrangement, hvor der var fart over feltet fra start til slut, udtaler en meget tilfreds Lene Memborg fra Varde Ungdomsskole.