Tricktyve på spil i Skovlund

En butiksmedarbejder i Skovlund anmeldte tirsdag om mistænkelige kunder i butikken. Der var tale om to udenlandske mænd, hvor den ene talte med medarbejderen i butikken, mens den anden gik ud på lageret. Her dukkede dog endnu en medarbejder op, og efter en lettere forvirrende korrespondance blev de to mistænkelige mænd bedt om at forlade butikken.

Politiet oplyser, at man som butiksindehaver bør være opmærksom på, at der med al sandsynlighed er tale om forsøgt tricktyveri, og naturligvis skal anmelde, hvis man oplever noget lignende.