Lions Varde har solgt 640 buketter tulipaner til virksomhederne i Varde og omegn. Overskuddet på ca. 45.000 kr. bliver brugt til lokale projekter mod misbrug.
Den 4. og 5. april bragte medlemmer af Lions Varde i alt 640 buketter ud til de virksomheder, som har støttet Lions projektet ”Med Lions Mod Misbrug”. I marts måned har Lions Varde solgt tulipanbuketter til områdets virksomheder. I alt blev der solgt 640 buketter. Desværre har Varde kommune valgt ikke at støtte projektet i år.
– Overskuddet er lidt mindre en de foregående år, men vi er alligevel tilfredse med resultatet, siger klubbens præsident Steen Lerche Hansen.
– Vi har fortsat økonomi til at gennemføre ”Du vælger selv” for 7. klassetrin, sponsere Ungdomsskolens trykning af ”Rusmiddelguiden”, støtte Beach Party og Natteravnene samt gennemføre uddannelse af lærere og SSP-medarbejdere i ”Holdning og Handling” i 2018, tilføjer han.
Han retter samtidig en stor tak til områdets virksomheder og erhvervsdrivende for deres støtte og håber på stor opbakning i 2018.