Din Forsyning: Fjernvarme fungerer således, at vi sender varmt vand afsted gennem fjernvarmenettet, og får afkølet vand retur. Jo koldere returvandet er, jo bedre. For det betyder, at vores fjernvarmekunder har udnyttet varmen rigtig godt, og det er godt både økonomisk og for klimaet, når vi bruger ressourcerne.
Temperaturen på returvandet kalder vi returtemperatur. Så med andre ord – jo lavere din returtemperatur er, jo bedre. For så udnytter du fjernvarmen godt.
Fjernvarmekunden belønner sig selv økonomisk, ved at have lav returtemperatur. Og du kan som tommelfingerregel spare 1% af dit energiforbrug for hver grad, du sænker din returtemperatur.
Du udnytter varmen bedst muligt ved at sikre, at dit varmeanlæg er indstillet korrekt. Er du i tvivl om hvordan, så kontakt en VVS’er.