Connie Høj (V), byrådsmedlem og formand for Udvalget for Børn og Læring, sygemelder sig fra sit politiske arbejde i Varde Kommune.
Connie Høj er fra mandag d. 27. marts sygemeldt fra sit politiske arbejde i Varde Kommune.
Sygemeldingen betyder, at der skal findes en midlertidig formand for Udvalget for Børn og Læring. Det forventes udvalget at gøre på sit kommende møde den 18. april.
Samtidig forventes Stig Leerbech som suppleant hos Venstre at indtræde i Byrådet, hvor han vil få plads i Udvalget for Børn og Læring samt Udvalget for Kultur og Fritid. Den indstilling behandles i Byrådet den 11. april.