VÆRSGO at kigge indenfor! Sådan lyder ordene fra Eva H. Thomsen, der er bestyrer af den nye butik på Torvet i Varde.
Det er den oprindelige Inspirationsbutik, der har taget navneforandring, og med tiden vil der også ske små ændringer, blandt andet i varesortimentet.
– En af de ting, der kendetegner denne kæde, er valgfriheden for den enkelte butik, forklarer Eva og uddyber: Vi har blandt andet stor efterspørgsel på Royal Copenhagen, så her vil vi med stor sandsynlighed sørge for et bredere udvalg.
Eva startede i Varde-butikken d. 1. september, efter at have fungeret som souschef i Inspiration i Esbjerg i en årrække.
– Det er en dejlig butik at komme ind og arbejde i, og jeg oplever en helt unik atmosfære – kunderne er meget loyale. Hvis de for eksempel skal vente på at en bestemt vare kommer hjem, ja så venter de og kommer og køber den, når den er kommet på hylden, smiler Eva, der i anledning af det nye butiksnavn inviterer alle nye som gamle kunder på lidt godt til ganen fredag denne uge.
– Flere har spurgt, om vi stadig tager imod gavekort og tilgodebeviser fra Inspiration, og det gør vi naturligvis, – helt frem til og med d. 1. april 2018, slutter Eva H. Thomsen.
Læs mere her: www.værsgo.dk