Varde Apotek: PRISEN PÅ APOTEKSFORBEHOLDTE LÆGEMIDLER ER HALVERET SIDEN ÅR 2000
Danmark har en af Europas laveste priser på apoteksforbeholdt medicin, hvilket især skyldes den skarpe priskonkurrence på kopimedicin (medicin hvor patentet er udløbet). Apoteket har nemlig pligt til at tilbyde den billigste pakning, når du henter din receptmedicin, og leverandørerne kæmper om at være billigst ved en licitation hver 14. dag.
Selvom der nogle gange kan ske hop i priserne på enkelte lægemidler – det sker ofte kun, når der er problemer med leverancerne – så gør vores danske system, at den gennemsnitlige pris er faldet støt siden år 2000, og nu er blandt de laveste i Europa.
(Annonceartikel)