Veloverstået DM 2016.
Varde Atlet Klub deltog lørdag aften i DM i Esbjerg. Her skulle tre Varde-boksere i aktion.
– Og med super flot opbakning fra klubbens medlemmer, forældre og venner, blev det en flot debut for vores unge boksere, fortæller træner Jesper Thimis Kristiansen, og fortsætter:
– Den unge Gustav Mortensen startede mod den regerende danske mester Sigurd Boesen fra Rudersdal. Med 130 diplom- og 35 rigtige kampe og et hoved højere end Gustav, vidste vi der ventede en meget hård opgave. Men som altid leverede Gustav en mandfolkeindsats og pressede modstanderen til stregen i alle 3 omgange. Så dermed en flot sølvmedalje til Gustav.
Herefter blev det Nikki Møllers tur. Han skulle møde Mads Johansen fra Svendborg – en boksere, som klubben lige har tabt til. Også her ventede en svær opgave. Nikki gik frisk til sagen og boksede en meget flot og lige kamp, som desværre gik til Svendborg. Men en flot indsats. Sidste Vardebokser i ringen var Melissa Mortensen, der skulle møde Julia Madsen fra Højetåstrup med 15 diplom- og 25 rigtige kampe og landsholdsbokser.
– Igen stor udfordring for vores bokser. Men denne gang gik det vores vej, og Melissa pressede hårdt på fra start til slut og ramte med hårde og rene træffere, og vinder alle tre omgange fantastisk flot. Alle tre boksere er kommet fra vores ungdomshold som træner hver tirsdag kl. 17. Og er siden rykket op på kampholdet. Vi har en virkelig god trup lige nu i Varde med stor talent masse. Og mange stolte trænere der ser tilbage på en kanon weekend, lyder det fra den stolte træner fra Varde Atlet Klub.