Badminton Danmark har udpeget Varde Badminton Klub som vært og medarrangør af Danmarksmesterskaber for Ungdomsspillere fra 2018-2020. Det skriver Badminton.dk på deres hjemmeside.
Over 1000 børn og unge vil fra 2018-2020 konkurrere om at vinde DMU i Varde. Det ligger fast, efter Badminton Danmark har tildelt Varde Badminton Klub værtskabet i den periode.
– Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Varde Badminton Klub som ny vært for DMU efter flere gode år i Grindsted. Vi glæder os til at byde de unge spillere velkommen til en sjov badmintonoplevelse med en masse hyggeligt samvær og sociale aktiviteter, og det er vi sikre på, at Varde kan hjælpe os med, siger Badminton Danmarks eventchef, Brian Bach Moesgaard.
Varde forventer at skulle afvikle mesterskabet i 10-11 haller eller mellem 100-130 badmintonbaner, om man vil, henover turneringens varighed på tre dage.
DMU 2017 afvikles naturligvis også i år, og man glæder os rigtig meget til at byde spillere fra U9-U19 velkommen i Grindsted.