Lørdag den 16/9 kl. 10-11 kommer Krible Krable rytmik til Varde Bibliotek. Her kan de to til femårige og deres voksne opleve de mindste insekters verden via leg, musik og bevægelse.
Leg, bevægelse og musik
Det kribler og krabler på Varde Bibliotek lørdag den 16/9 kl. 10-11. Børnebiblioteket får nemlig besøg af Krible Krable rytmik. Der vil være leg, musik og bevægelse, når rejsen går til de mindste insekters forunderlige verden. Blandt andet kan du møde Bidronningen og Guitar Græshoppen. Du kan også møde de stærke myrer, som virkelig forstår at samarbejde, de frække fluer, der skjuler sig, og der vil også være en flyvetur på smukke sommerfugle. Tilda tusindben kommer også og tramper en tur med dig. Til sidst kan du komme ned i de små bitte dyrs hemmelige hule.
Arrangementet er for to til femårige børn og deres voksne. Både børn og voksne skal have billet. Billetten koster 20 kr. og kan købes på https://www.vardebib.dk/detsker.