Varde Billardklub deltog i weekenden i europacup i 3 bande carambole for hold i Bottrup i Tyskland.
Varde vandt i lørdag de to første kampe med først dansk rekord med 1,882 i holdgennemsnit og næste kamp med ny dansk rekord med 2,105.
Og efter to kampe var holdet næsten klar til finalen i Porto.
De manglede dog et point mod det tyrkiske hold søndag.
– Og det endte virkelig som en gyser, fortæller Kim Krogh, formand for Varde Billardklub.
– Det er mest vilde jeg i mit liv har været med til, fortæller han. Først taber vi til det tyrkiske hold efter en middelmådig indsats, og vi tror vi er ude, og så på vejen hjem hører vi, at vi er videre til Europacup finalen for mesterhold
– Hold da helt op hvor der Deutsche Autobahn pludselig var helt anderledes. At så BK Grøndal også kvalificerede sig, er for dansk billardsport nærmest uvirkeligt, slutter Kim Krogh.