Varde Faldskærmsklub involveret i ulykke

En 41-årig mandlig faldskærmsudspringer har pådraget sig flere kvæstelser, efter at han lørdag klokken 14.08 fik problemer under et faldskærmsspring ved Hjerting Byfest i nærheden af Esbjerg.

Det skriver Ekstra Bladet på deres nyhedsside, hvor de yderligere fortæller:

Manden, der er udspringer fra Varde Faldskærmsklub, fik problemer med sin skærm på vej ned. Det resulterede i, at manden kom i et såkaldt spin, mens han røg med alt for meget fart mod jorden.

Landingen var meget voldsom, og vidner omkring nedfaldsstedet i vandet ud for Hjerting Strandvej hastede til for at hjælpe manden.

Det forlyder, at manden har pådraget sig flere kvæstelser, men heldigvis ikke i livstruende grad.

Uheldet blev overværet af mange tilskuere. Faldskærmsudspringet var en del af byfesten i Hjerting, skriver TVSyd. Ifølge tv-stationens oplysninger har manden pådraget sig lårbensbrud og andre mindre kvæstelser. Vidner anslår, at manden ramte vandet med op mod 100 km/t.

 

Læs artiklen i Ekstra Bladet HER