Efter et år med store forandringer, ombygninger og ikke mindst Corona-nedlukning, ser man i Varde fritidscenter nu frem til et nyt og mere spændende 2021.
Der er sket så meget herude, og det er blevet så flot – og det bliver kun endnu bedre, lyder det fra marketingansvarlig Pernille Svender, der henviser til den store ombygning i hele centeret.
Det har været en virkelig spændende proces at følge, og jeg ved, at alle her på stedet i den grad glæder sig til at vise det hele rigtigt frem i det nye år.
Grundet Covid-19 måtte man udsætte flere arrangementer og events, og senest måtte det længeventede rejsegilde aflyses.
Jeg er sikker på, at vi går et rigtig godt år i møde. Og så kan vi for alvor komme i gang med at bruge hele områdets fantastiske fritidscenter. Det bliver så godt, siger Pernille Svender, der opfordrer til, at man følger Varde fritidscenter på Facebook, for hermed at holder sig orienteret om stedets løbende aktiviteter.
Fakta:
Varde Fritidscenter tager selvfølgelig regeringens og myndighedernes påbud og anbefalinger om situationen med Coronavirus alvorligt
VARDE SVØMMEHAL, HALLERNE(LERPØT, JACOBI, LYKKESGÅRD, ALSLEV & BILLUM) OG BOWLING LUKKER FRA I DAG (16. december) 2020, kl. 16.00
Vi følger situationen og sender løbende de nødvendige opdateringer.
KONTORET:
Kontoret vil være bemandet, men hovedparten af medarbejderne vil arbejde hjemme fra eller holde juleferie.
Du kan kontakte os via mail – adresserne finder du her, eller på vores hovedmail vardefritidscenter@vardefritidscenter.dk
Du kan læse mere på coronasmitte.dk og for den lokale situation på Varde kommunes hjemmeside