Varde giver det videre – på trods af Corona

SAMMEN KAN VI MERE!

3.868 julegaver, 5.500 timers frivilligt arbejde og corona sætter en ny retning

Julelyset har været tændt i øjnene på langt over 1000 børn, unge og deres familier de sidste 6 år. Børn og unge, der ellers ikke ville få en jul, som vi andre kan give vores børn, har haft skønne juleaftener med julemad og gaver under træet. Gaver, der har rakt helt ind i deres hverdag og har gjort en forskel med tøj og udstyr til sportsaktiviteter og fritidsliv, nye dyner og puder, varme sokker og vinterstøvler – og ikke mindst oplevelser, som man som familie kan få sammen. Og det bare for at nævne noget af det hele.

Varde, giv det videre har siden 2014 uddelt 3.868 julegaver til trængende børn og unge i Varde Kommune. Hver og én nøje udvalgt for at gøre den størst mulige forskel i hverdagen for hver enkelt barn og ungt menneske. Derudover har alle familier hvert år fået julekurv med både julemad og nytårsmad…og en særlig skattet oplevelsespakke til familien med mange sjove aktiviteter. Næsten 300 julekurve og 3000 billetter til oplevelser er det blevet til – og dertil kan man lægge de næsten 150 andre familier, som har fået hjælp gennem madspil med Føtex og 80 børn og forældre, der har sidste år var inviteret til julefest på Von Lügenhals.

Hele vejen igennem har det været en hjertesag i Varde, giv det videre at gøre en forskel for de børn og unge,der trænger mest i vores kommune – og det koster tid og kræfter. Meget tid. Mange kræfter. Faktisk har de sidste 6 års frivilligt arbejde i Varde, giv det videre kostet de 3 kvinder over 5.500 timer – og så er de mange skønne frivillige, som har hjulpet med pakkeaftener og maduddeling, slet ikke talt med.

”Vi har elsket hver en time af vores hjertesag. Det megafantastiske samarbejde med forretninger og firmaer, der er helt afgørende for, at vi kan gøre det her sammen. Alle de skønne borgere i Varde Kommune, der hver og én har bidraget med det, de kunne for at hjælpe andre børn og unge. Det er virkelig helt unikt!” siger pigerne i Varde, giv det videre, Trine Vad, Maja Bertram og Anne Mette Hede Jensen. ”Vi er fyldt med glæde og taknemmelighed – og vi må samtidig erkende, at 2020´s corona-situation og de mange, mange timers arbejde udover vores rigtige arbejde også er en udfordring.”

Derfor er tiden inde til en ny retning. Varde, giv det videre arbejder stadig i år med at hjælpe trængte børn og unge i hele Varde Kommune – og ligeså mange, som de plejer. 2020 bliver blot året, hvor det i stedet er målrettede gavekort og værdibeviser, som forældrene kan indløse og købe julegaver for. Så Malte på 8 år, der har brug for nye fodboldstøvler for stadig at være en del af den lokale fodboldklub, får stadig nye fodboldstøvler. Nu er det bare Maltes mor eller far, der med værdibeviset i hånden skal forbi Intersport i Varde for at kunne lægge dem under juletræet. Forældrene til Stine på 12 år, der har brug for en ny skoletaske, skal selv forbi Helm for at få skoletasken pakket ind. Og Antons far skal sammen med Anton forbi Din Tøjmand i Ølgod for at få konfirmationstøjet i hus.

Varde, giv det videre modtager i år gavekort og værdibeviser fra forretninger og butikker. I flere af dem kan kunderne donere gavekort, der går ubeskåret til Varde, giv det videre. Firmaer, butikker, foreninger, hjælpsomme borgere kan donere til Varde, giv det videre på Mobile Pay eller ved at kontakte pigerne. I Føtex og hos Hansens bageri kan man stadig omsætte hjerter til donationer på Mobile Pay og hjælpe med at gøre en forskel. På Facebook vil de enkelte donationer i år blive slået op som fælles opslag henover december måned.

”Vi ved, at i Varde Kommune står vi sammen om denne hjertesag. Og vi håber selvfølgelig, at selvom det er med en ny retning i 2020, at der er ligeså stor en opbakning hos alle til at gøre en
forskel, der virkelig kan mærkes. Samtidig er det hamrendes vigtigt for os, at vi med vores hjertesag også er med til at støtte lokalt ved kun at handle lokalt. Sådan har vi altid gjort – men
corona har gjort det endnu mere vigtigt, at det er sådan, vi alle hjælper hinanden.”

Når julelysene allerede oplyser de mørke decemberdage d. 10. december 2020, får 200 børn, unge og deres familier endnu engang mulighed for en skøn juleaften fra Varde, giv det videre. Denne gang med værdibeviser og gavekort i hånden, så vi ved, at de mest trængende børn og unge får en hjertevarm hjælp til julen og hverdagen…
og pakker under juletræet.

Kontakt: Anne Mette: 6155 3659 – amhj@acubia.dk 2557 7220 – Trine: tv@jfmedier.dk 2530 0435 – Maja: mb@health.sdu.dk

Sådan kan du som privat hjælpe:
• Snup et hjerte hos Hansens Bageri eller på hjertevognen i Føtex. Indløs hjertet ved at bruge MobilePay.
• Du kan også sende en skærv direkte på MobilePay 59402.
• Støt med gavekort i de butikker, der skilter med det ved disken. Så støtter du samtidig også det lokale
handelsliv.
Sådan kan butikker og forretninger hjælpe:
• Donér gavekort eller værdibeviser til familierne i Varde, giv det videre.
Gavekort og værdibeviser kan målrettes til fx familiebrætspil, skoletaske, sportstøj mm.
• Gavekort og værdibeviser skal afleveres til Varde, giv det videre senest 7. december 2020
• Familierne modtager målrettede gavekort og værdibeviser 10. december – og skal selv fra 10. december – 22.
december indløse dem i de rette butikker og forretninger. Oplevelser og billetter til aktiviteter skal ikke indløses
i samme periode.
• Donationerne opslås på Varde, giv det videres facebook-side i 5 fælles opslag henover december måned. Hvis
butikker eller forretninger ønsker at profilere sig i fælles opslag, skal Varde, giv det videre have foto til opslag i
hænde senest 5. december på mail vardegivdetvidere@gmail.com
• Derudover kan man som butik og forretning få Varde, giv det videres logo tilsendt på mail – og selv lave opslag
om, at man støtter Varde, giv det videre. Det er også muligt at tagge Varde, giv det videre i opslaget.
Sådan kan firmaer, virksomheder og foreninger hjælpe:
• Giv en økonomisk donation til Varde, giv det videre. Varde, giv det videre omsætter donationen i lokale
butikker til gavekort og værdibeviser til familierne.
Gavekort og værdibeviser målrettes til fx familiebrætspil, skoletaske, sportstøj mm.
• Aftale om økonomisk donation skal laves med Varde, giv det videre senest 5. december 2020

firmaer, virksomheder eller foreninger ønsker at profilere sig i fælles opslag, skal Varde, giv det videre have
foto til opslag i hænde senest 5. december på mail vardegivdetvidere@gmail.com
• Derudover kan man som firma, virksomhed eller forening få Varde, giv det videres logo tilsendt på mail – og
selv lave opslag om, at man støtter Varde, giv det videre. Det er også muligt at tagge Varde, giv det videre i
opslaget.