Da meldingen lød for et par år siden om at Michael Ipsen nu skulle til at køre helt til Varde hver dag for at passe sit arbejde, var det ikke ligefrem med begejstring, beskeden blev modtaget.
Michael er bosat i Sønderborg, hvor han har været ansat på kasernen ifølge eget udsagn ”altid”.
– Det var da sin sag at skulle til at omstille sig og bruge 4 timer på transport dagligt. Forsvaret har ingen følelser for, hvor man bor og hvor meget man kører når man er ansat tjenestemand. Derfor er det vigtigt, at man affinder sig med situationen så godt som muligt. Heldigvis er vi en god flok, der kører sammen og det er da et lille plaster på såret fortæller Michael.
Han er senior sergent, og varetager opgaven som presse- og informationsbefalingsmand, men inden længe vender han tilbage til sergentuddannelsen, både for at søge nye udfordringer, men også for at prøve noget nyt. – Der er sket meget, siden jeg sidst var indenfor det område, siger han.
Svært at sætte sig ind i
Tilbage i 1977 startede Michael som værnepligtig, og han har i perioden brugt 4 år som klejnsmed. Tiden i Forsvaret har givet oplevelser, de færreste nok kan forstå eller sætte sig helt ind i.
– Jeg har jo været udsendt et par gange. På Cypern, I Kroatien, Irak og Afghanistan. Især sidstnævnte var barskt! Seks dræbte i mit hold… Og efterfølgende, når man kommer hjem, ja så går man i sådan en slags boble. Men Forsvaret er blevet virkelig dygtige til at håndtere den slags, lyder det fra Michael, og han forklarer:
– Førhen – ja vi skal såmænd ikke længere tilbage end til 90’erne, her blev man kaldt ind i en gymnastiksal – alle mand, og så blev der spurgt, om nogen havde brug for en noget psykologhjælp. Mente man, at det var tilfældet, måtte man række hånden op. Og det siger nok sig selv, at der var langt mellem de håndsoprækninger…. Det er noget helt andet i dag.
Stærkt sammenhold
Michael Ipsen lægger ikke skjul på, at han er meget glad for sin arbejdsplads. Han fremhæver blandt andet det stærke sammenhold:
Vi har det godt sammen. Og helt grundlæggende, så føler jeg i den grad, at mit arbejde giver mening. Det er vigtigt, at soldaterne får en god uddannelse, og det vil jeg gerne være med til at sørge for, at de får!
Om 3 år takker Michael af. Så fylder han 60.
– Jeg er sikker på, jeg vil se tilbage på et fantastisk arbejdsliv – og jeg er glad for, at jeg også fik lov at være med på Varde Kaserne – det er en teknisk god kaserne – og her er rart at være, slutter Michael Ipsen.