Varde Kommune har ansat nuværende bibliotekschef for Varde Bibliotek, Karsten Rimmer Larsen, som ny Kultur- og Fritidschef. Han tiltræder sin nye stilling 1. april 2017.
Som bibliotekschef i Varde har han været manden bag en ny strategi og organisation på området. Det har blandt andet udmøntet sig i et nyt fælles bibliotekssystem samt en biblioteksbus og ny indretning af hovedbiblioteket i Varde.
Området Vækst og Turisme, der tidligere har hørt under ansvarsområdet for Kultur- og Fritidschefen i Varde Kommunes forvaltning, flyttes med ansættelsen af Karsten Rimmer Larsen til området Plan og Byudvikling.
Den ledige stilling som bibliotekschef i Varde bliver udfyldt af Charlotte Stoltenberg, der kommer til fra en position som leder af biblioteksservice ved Dokk1 i Aarhus.
Hun starter i sit nye job i Varde 1. maj 2017.
Blå bog
Navn: Karsten Rimmer Larsen
Alder: 46 år
Bopæl: Sdr. Bjert.
Privat: Gift med Charlotte og har tre børn – Noah på 13 år og Filippa og Esther på 11 år.
CV:
Bibliotekschef på Varde Bibliotek (2015–2017).
Chefkonsulent hos Trekantområdet Danmark (2014–2015).
Ekstern censor på litteratur- og kulturstudier på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet (2010- ).
Uddannelse:
Cand.mag. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet (1992-2002).
Blå bog
Navn: Charlotte Stoltenberg
Alder: 50 år
Bopæl: Odder
CV:
Leder af biblioteksservice på Dokk1 (2015-2017).
Publikumschef, Aarhus Hovedbibliotek (2009-2015).
Områdeleder for service og vejledning, Aarhus Hovedbibliotek (2002-2009).
Biblioteksleder i Trundholm Kommune (1992-2002).
Leder af projekt under Kulturfonden (1989-1992).
Uddannelse:
Diplomfag i ledelse – den professionelle relation, læring og kompetenceudvikling (afsluttes i 2017).
Diplomfag i ledelse – filosofisk ledelse, strategisk ledelse (2016).
BibDok – effekt af bibliotekets indsatser, Metropol (2014).
Diplomfag – udvikling, forandring og innovation, DOL, Attractor (2013).
Master i Informationsteknologi og Læring (MIL) ved bl.a. Aalborg Universitet (2010-2012).