En af landets største sommerhusudlejere, Campaya.dk, der udlejer 24.000 sommerhuse i hele landet, kan godt mærke, at der er stor efterspørgsel på sommerhuse i Varde Kommune henover jul og nytår.
– I Varde kommune har vi 2093 sommerhuse, og jeg kan se i vores systemer, at kun 13 procent af disse er ledige i jule- og nytårsugen. Det placerer kommunen blandt de mest populære sommerhuskommuner her i jule/nytårstiden, fortæller kommunikationsmedarbejder Jesper Kamp Kruse, fra http://www.campaya.dk overfor GoVarde.dk
– Udlejningen er på niveau med sidste års udlejning, hvilket må siges at være rigtig pænt, da der aldrig før har været så mange gæster i landets sommerhuse i julen/nytåret som sidste år.
– Samlet er op imod 80 procent af gæsterne i jule-/nytårsperioden i Varde kommune tyskere, men vi oplever faktisk et lille fald i efterspørgselen fra de tyske gæster i år sammenlignet med sidste år. Det opvejes dog af en lidt større efterspørgsel fra de danske gæster, så udlejningen samlet er på niveau med sidste år, tildøjer han.
Det er faktisk lidt overraskende, at udlejningen af sommerhusene i jule- og nytårsperioden er gået så godt med tanke på, at juleaften i år falder på en lørdag. Det er ikke optimalt for sommerhusudlejningen, da de potentielle gæster dermed kun får en ekstra fridag til fx at holde i sommerhus. Men det har altså ikke været nok til at holde gæsterne væk fra sommerhusene i Varde kommune.
– For mig at se skal man forstå den store efterspørgsel i forlængelse af resten af sommerhussæsonen her i 2016, som har været helt forrygende med rekordmange bookinger. Folk tager simpelten mere i sommerhus og søger i højere grad den nærhed og det fællesskab, man finder i et sommerhus. Det er i høj grad også noget, folk søger her til jul og nytår. Man er mere fælles om tingene som fx det at lave maden, og der er mange, som tiltrækkes af den højere grad af afslappethed, der kan være forbundet med det, slutter kommunikationsmedarbejder Jesper Kamp Kruse.