Varde Kommune: Generelle rekrutteringsudfordringer kombineret med stigende coronasmitte presser social- og sundhedsområdet i Varde Kommune, der nu rækker ud til borgerne for at styrke sit nødberedskab.
Varde Kommune står som resten af landet i en ekstraordinær situation på grund af stigende coronasmitte. Det udfordrer rekrutteringen af pleje- og sundhedsfagligt personale, hvor det i forvejen er vanskeligt at besætte stillinger. Aktuelt er 34 SOSU-stillinger ubesatte.
Derfor lancerer kommunen nu en kampagne i aviser og på sociale medier med en appel til sundhedsuddannede borgere og ufaglærte interesserede om at tilmelde sig nødberedskabet på social- og sundhedsområdet.
Til nødberedskabet leder Varde Kommune efter:
uddannede social- og sundhedshjælpere
uddannede social- og sundhedsassistenter
uddannede sygeplejersker
sygeplejerskestuderende
farmakonomer
ufaglærte indenfor det sundhedsfaglige, som har interesse for plejeområdet.
Mere information på: vardekommune.dk/brugfordig.
Claus Fjeldgaard, direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune:
”Vi er i forvejen udfordret i rekrutteringen af SOSU’er, og den udfordring forstærkes yderligere, når lokal smitte på skift tvinger nuværende medarbejdere i karantæne. Vi gør alt for at passe på vores syge, ældre og udsatte borgere, og det betyder også, at vi nu beder borgerne i Varde Kommune om hjælp.”