Varde Lokalhistoriske Arkiv: Hvem er det på billedet?

Varde Lokalhistoriske Arkiv inviterer til billedformiddag på Varde Bibliotek. Arkivet viser en række billeder med mangelfulde beskrivelser og spørger: Hvem ser vi på billeder? Hvilken anledning er billedet taget i forbindelse med? Hvor befinder vi os? Hvad foregår der og hvornår foregår det?

Billedformiddagene er som regel velbesøgte og deltagerne har bidraget med oplysninger til mange billeder gennem tiden. Måske kan du hjælpe arkivet med at finde svar? Eller du kan få en lokal fortælling med hjem.

De viste billeder spænder over flere årtier, fra ca. 1950 til 1990’erne. Vær med til billedformiddag den 18. november fra kl. 10 til kl. 12 i Salonen på Varde Bibliotek. Der er fri entré til arrangementet, men tilmelding er påkrævet.