– Lørdag den 17. september 2016
PROGRAM
Varde Marchen er en helt ny march, som bliver en tradition i vores lokalområde. Marchen henvender sig både til dig der har lyst til en aktiv dag, i en skøn natur og en smuk by – og det gælder uanset om du er nybegynder eller øvet marchgænger, og til garvede militærfolk, der kan lide at få lidt kilometer i benene.
Varde – og Nationalpark Vadehavet
Varde by og kommune kan tilbyde en fantastisk natur og masser af aktiviteter. Et ideelt sted at afvikle en march. Du kan vælge mellem 5, 10, 20 eller 30 kilometer. Du kommer på marchen rundt i Varde by, og ikke mindst ud i den smukke natur omkring byen, der ligger i den nordligste del af Nationalpark Vadehavet. Start og mål er på Torvet i Varde – vi vil nemlig gerne have en fest i byen den dag. Du kommer igennem byens centrum flere gange – afhængig af hvor mange kilometer du vælger at gå. Butikkerne holder længe åbent, der vil være boder på Torvet, og der vil være rig mulighed for opleve Varde by og kommunes mange seværdigheder.
Tilmelding via dette link:
http://www.tilmeld.dk/vardemarchen