Vardes kvinder vil revanchere sig

Når Odense Q i aften gæster Sydbank Stadion, er det et revanchehungrende kvindemandskab fra Varde, der stiller op.
Sidste weekends 0-3 nederlag ude til BSF skal vaskes væk.
– Det var jo en kamp der startede godt for vores side, og jeg havde en fornemmelse af, at vi ville få den første sejr. Men i stedet for, faldt pigerne helt fra hinanden, fortæller træner Anders Pedersen til GoVarde.dk
– Vi har talt om det i ugens løb, og er alle opsatte på, at vi vil have den plet vasket væk, tilføjer han.
Kampen mod Odense Q bliver dog ikke nem.
– Jeg tror, det bliver lidt som mod Skovbakken i den første kamp, men det er vigtigt, at vi holder fokus, og ikke lader os slå ud, hvis Odense Q evt. scorer et mål, lyder det fra træneren, som håber på stor opbakning til kampen.
– Folk har fået weekend, det er sommer, og så skal en god fodboldkamp da nydes sammen med en pølse og en fadøl på stadion, slutter Anders Pedersen.
Pigerne har i ugens løb spillet en halv træningskamp, hvor det blev til fire scoringer.
Så mon ikke årets første mål scores i aften.

Der er kampstart klokken 18.45 på Sydbank Stadion.