Lørdag er Varde på Catwalken

Lørdag den 9. april er der god mulighed for at teste sit held, når der er Catwalk og sponsorgaver på Torvet i Varde. Mere end 70 gaver er der på højkant til de fremmødte.

Lørdag, den 9. april fra klokken 11.00 er der Catwalk på Torvet i Varde. Fra det gamle rådhus samt langs Kræmmergade og Vestergade vil der være lagt én stor rød løber, som modellerne går på. GoVarde vil naturligvis også være repræsenteret på årets catwalk.

– Catwalken er mere end kun et modeshow, fortæller eventkoordinator Kirstine Faber Lauritsen, ProVarde, der på kort tid har stablet arrangementet på benene for Varde Handel, og fortsætter med et smil på læben:- Udover modetøjsforretningerne kan man fx også opleve fægting, en sjov ballonskipper og brudekjolemodeller i Bubble Ball samt meget andet.

Radiovært Claus Nielsen fra Dynebanden på Radio VLR vil være konferencier under hele arrangementet. Under Catwalken vil han fortælle om modellerne og efterfølgende stå for lodtrækningen om sponsorgaver.

Masser af fede sponsorgaver

Inden og under Catwalken kan de besøgende i præmieteltet udfylde en kupon for at deltage i lodtrækningen om de mange fede sponsorgaver. Det er kun tilladt at aflevere én kupon pr. person og med de mere end 70 gaver, der er på højkant, er der derfor gode vinderchancer for alle.

Samlet er der gaver for mere end 15.000 kr.

Vind bl.a.:

  • Muleposer med gaver og fribilletter fra Dayz
  • Billetter til Zorro, Varde Sommerspil fra 7-kanten
  • Tøj fra Anton
  • Gavekort til Bruun, TØRNER, Tops, Boutique Sanne og Rådhus Cafeen
  • Puma Headphones fra Intersport
  • Taske fra Belle Robe
  • Eva Solo karaffel fra Inspiration
  • Nuxe creme og ansigtsmasker fra Varde Apotek
  • Biografbilletter og Adidas-rygsække fra Danske Bank
  • Strømpebukser og nattøj fra Lingeri Huset
  • Oplevelsesrygsække, lommelygter, plakater og Vesterhavsbilleder fra VisitWestDenmark
  • Mange andre flotte gaver fra Matas, Kristiansen Bog & Idé, Imerco, Vero Moda og Helm

Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Fakta

Navn:                 Vardes Længste Catwalk

Tidspunkt:        Lørdag, den 9. april klokken 11.00

Web:                  www.facebook.com/Varde-Handel-1416662178560485