I vinterferien, hvor kulden stadig har et fast greb om os herhjemme, begynder du måske for alvor at længes efter varme, sol og steder, hvor du kan smide det tykke tøj. Vinteren er det perfekte tidspunkt at rejse langt væk, både for at tage forskud på sommerens lys og energi, men også for at opleve noget helt andet end det hjemlige vintermørke.
Her får du inspiration til varme rejsemål i vinterferien 2026, hvor temperaturen er dejlig sommerlig, vejret solrigt, og dagene kan bruges på masser af spændende oplevelser. Vi vil komme vidt omkring på kloden lige fra eksotiske øgrupper i det Indiske Ocean til de åbne savanner i Afrika.
En vinterferie med varme og oplevelser
Det handler det ikke kun om at finde steder på verdenskortet, hvor temperaturen er høj i vinterferien. Fokus er her også på rejsemål, der giver dig en vinterferie ud over det sædvanlige. Dette er rejsemål, hvor sol og varme går hånd i hånd med store oplevelser, som er langt fra det, du normalt bruger en vinterferie på derhjemme.
Rejsemålene er valgt, så du kommer hjem med mere end bare lidt ekstra farve i huden. Det er steder, hvor du kan opleve natur og kultur, som ligger meget langt fra det, vinteren byder på her på de nordlige breddegrader.
Tanzania – safari og strand i samme vinterferie
Vi lægger ud med Tanzania i Østafrika. Her handler det ikke kun om varme og sol, men om store naturoplevelser i et landskab, der føles som en stor kontrast, når man ankommer direkte fra den nordiske vinter.
Vælger du Tembo Safari rejser du med specialister, der, som navnet antyder, har safari som deres speciale. I Tanzania tager de dig tæt på noget af Afrikas mest enestående og de uberørte dyreliv, som du kan møde på de vidtstrakte savanner i ikoniske nationalparker, og hvor elefanter, løver, giraffer og zebraer er en naturlig del af dagens indtryk. Eller måske har du en drøm om en rejse til Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg?
Noget af det, der ud af Afrikas talrige rejsemål gør netop Tanzania ekstra attraktivt i vinterferien, er muligheden for at kombinere eventyret med ren afslapning. Efter en safari eller bjergbestigning kan du forlænge rejsen med en badeferie på Zanzibar, hvor tempoet kommer helt ned. Her venter hvide sandstrande ved et azurblåt hav og god tid til bare at lade oplevelserne synke ind og nyde solen.
Vinterferie på en ø i Det Indiske Ocean
Fortsætter du videre østpå ud over det store ocean, åbner der sig en verden af øer, hvor begrebet vinter nærmest ophører med at give mening. Ude i det store Indiske Ocean er det således ikke svært at finde vinterdestinationer, hvor de tropiske temperaturer, en tilbagelænet atmosfære og eksotisk natur danner perfekte rammer om en afslappende vinterferie.
Det er i Det Indiske Ocean, du på rejsemål som Maldiverne, Seychellerne og Mauritius kan lade dagene glide roligt afsted mellem strand, hav og lange, lune aftener på luksuriøse resorts. Havet indbyder til både snorkling på farverige koralrev, og inde på de lækre strande kan du suge solens energi til dig på det bløde sand.
Tembo Travel, der er søsterselskab til Tembo Safari, har blandt andet disse tre ø-rejsemål i deres program for vinterferien 2026. De er da også netop eksperter i at sammensætte oplevelsesrige badeferier, hvor rammerne er i orden, men hvor der udover strandliv også er plads til eventyr og spontanitet. Rejserne er sammensat med blik for både komfort og oplevelser, uanset om vinterferien skal være børnevenlig med god tid til strand og afslapning, eller om du rejser som voksen og gerne vil kombinere badeferie med natur, udflugter og nye kulturelle indtryk langt fra hverdagen.
Vietnam – varme, variation og oplevelser i ét
Bevæger vi os nu endnu længere østover til Vietnam, er der i vinterferien også rig mulighed for at nyde varme temperaturer. I den sidste halvdel af februar er vejret mange steder solrigt og behageligt med behageligt lune dagtemperaturer og lav luftfugtighed.
Set for hele landet er februar således en af årets mest tørre måneder, hvilket gør vinterferien ideel til både rundrejser, ophold ved kysten og kulturelle oplevelser i landets byer. Temperaturen ligger typisk der, hvor det er varmt uden at være trykkende, og dagene byder på masser af sol. Det er med andre ord ofte en af året bedste måneder at rejse til Vietnam, hvis du vil udforske landet, inden den mere hede og fugtige sæson sætter ind.
Især hvis du gerne vil opleve flere sider af dette smukke land, der endnu ikke er overrendt af turister, er Lotus Rejser et oplagt valg. De har nemlig stor erfaring med at sammensætte skræddersyede rundrejser i Vietnam, hvor programmet tilpasses dine ønsker og dit tempo.
Det betyder, at de kan hjælpe dig med at få en vinterferie, der både har dage fyldt med oplevelser, lokale møder og nye indtryk, men også dage, hvor der er god tid til bare at koble af og nyde varmen. Kombinationen af aktivt indhold og mere rolige stunder er perfekt, hvis du vil mere end blot at se ét område på din vinterferie i Vietnam, men samtidig ønsker en rejse, der ikke føles forhastet.
Vinterferie med sol uanset hvordan du rejser
Ser man de udvalgte eksempler samlet, står det klart, at du med Tembo Safari, Tembo Travel og Lotus Rejser har adgang til alle de bedste varme rejsemål i vinterferien. Disse danske rejsebureauer dækker tilsammen en stor del af kloden og henvender sig til alle typer rejsende med alt fra familieferier til rejser for voksne par med lyst til oplevelser og fordybelse.
Uanset om du længes efter en vinterferie med langsomme dage ved havet, eller om du har appetit på mere aktive eventyr i storslået natur med vildt dyreliv og farverige kulturer, kan de hver især hjælpe dig med at sammensætte en rejse, der matcher netop dine ønsker. Fælles for rejsebureauerne er, at rejsen ikke bare handler om at komme væk fra kulden, men om at få mest muligt ud af vinterferien.
Selv hvis du ikke er ude i god tid, er der stadig gode muligheder for at sikre dig sol og varme. De tre rejsebureauer har erfaringen med at finde de bedste løsninger, også når vinterferien nærmer sig, og planlægningen først går i gang sent. De kan desuden med sikkerhed give dig endnu flere tips til varme rejsemål i vinteren 2026.
/annonceartikel