Velbesøgt Bil- og Outletmesse

Det har været hyggeligt!
Netop begrebet “hyggeligt” er et ord, der går igen, når de to butiksfolk, Jette Grundahl Hansen, indehaver af ANTON, samt Klaus Petersen, bestyrer af Intersport Varde, skal beskrive denne weekend.

– Der har været rigtig mange mennesker forbi, både kunder, vi kender fra butikken, men også nye kunder, formentlig turister, der har fundet vej til messen, siger Klaus, bakket op af Jette:
– Ens for alle har simpelthen været det gode humør. Folk er glade – jeg tror, de synes det er en anderledes skæg måde at shoppe på, det her med at tage på outlet-messe…

Og noget kunne tyde på, at kunderne betragter dette som en udvidet – eller nytænkende form for udsalg.

– Førhen stod folk i kø foran butikkerne i gaden, når vi startede udsalg, den tid er ovre. Men her står der en virkelig lang kø, når vi åbner dørene lørdag kl. 11.00, fortæller Klaus, der ikke udelukker, at man vil lave noget tilsvarende igen – måske endda med endnu mere aktivitet i spil.

Bil- og Outletmessen har holdt åbent denne weekend, lørdag og søndag, med åbent fra 11-16. Horsted Biler har sat rammerne for de mange tilbud indenfor tøj, sko, tasker osv.

outlet4

outlet3