Det er med stor glæde, at vi nu kan byde Sanne Karlsen velkommen til GoVarde.
– Jeg har kendt Sanne i mange år, helt tilbage fra min tid ved Radio Charlie, hvor hun var praktikant, fortæller Kim, der derfor hurtigt kunne anbefale den dygtige pige på kontoret, da hun dukkede op og spurgte, om man kunne bruge hende på GoVarde.
– Jeg glæder mig til rigtigt at komme i gang – jeg har allerede været ude og hilse på flere butikker, og da jeg oprindeligt stammer fra Varde, er det helt naturligt for mig at færdes her i området, fortæller Sanne.
Sanne er i øjeblikket ved at finde sig tilrette på GoVarde, og planen er, at hun efter nytår også kobles på GoEsbjerg.dk. Og Sanne har i den korte tid, hun har været her, allerede vist sine mange evner indenfor såvel kommunikation samt salg og markedsføring, så du vil møde Sanne med blokken klar til at skrive en lille historie om dig, mens hun med garanti har et godt annoncetilbud med til dig i tasken.
– Har du lyst til at få en kop kaffe samt høre, hvad mine kollegaer og jeg kan gøre for dig her på GoVarde? Så skynd dig at kontakte mig. Jeg glæder mig meget, til at møde dig, slutter Sanne.
Sanne er 33 år og bor i Esbjerg med sin kæreste og parrets to børn.
Kontakt Sanne: sanne@govarde.dk