Vincens klæder dig på – efter lukketid

– Uden at alting skal handle om Corona, så vil jeg da gerne sige, at det har spillet ind i forhold til min beslutning om at tilbyde disse private kundeaftener, lægger Torsten ud.

Han står bag disken i Vincens , herretøjsbutikken på Ribevej i Varde, og det er på opfordring fra flere kunder, han har valgt at tilbyde, at man kan booke en mere privat tid.

– Flere af mine kunder har vanskeligt ved at nå at handle i den almindelige åbningstid, og så er der det her Corona, der gør, at andre ikke føler sig helt trygge ved at handle omgivet af for mange mennesker, fortæller Torsten, der også søsætter salgsaftenerne, fordi det er hyggeligt, helt enkelt.

– Jeg har flere gange haft en gruppe mænd inde i butikken efter lukketid – det kan være kortklubben, naboerne, logebrødre eller noget helt fjerde, men fælles er, at så låser vi døren, serverer lidt vådt til ganen, og får fundet lige nøjagtigt det tøj frem, der passer til dem.

Hvis du har lyst til – alene, eller sammen med et par venner eller kolleger, at handle helt privat i Vincens efter lukketid, skal du skrive det ønskede tidspunkt til Vincens via butikkens Facebookside.

Tilbud gælder hver mandag og torsdag i tidsrummet 17.00 – 19.00, og man kan som privatperson booke en halv time, mens man som gruppe på max 6 man booke de to timer, og så er der lukket for andre i dette tidsrum.

Klik her, for at kontakte Vincens og booke en tid til dit julefrokosttøj…