Regn på vej i vestjyske: Danmarks Meteologiske Institut (DMI) har fornylig udsendt varsel om skybrud for fredag eftermiddag og frem til natten til lørdag.
– Hele beredskabet nu er informeret om den særlige vejrsituation og klar, hvis den voldsomme regn kommer til at give borgerne problemer med oversvømmelser eller andre uheld, udtaler Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til TVSyd.
Lokale skybrud
DMI varsler mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer, og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm regn på 30 minutter.
Regnen kan nogle steder bringe både torden og hagl med på sin vej.
Det er derfor en god ide at være ekstra opmærksom på, at den kraftige regn og skybrud kan medføre fare for både oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebanerne og i viadukter, akvaplaning og nedsat sigtbarhed, skriver TVSyd på deres hjemmeside..
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt siger til TV SYD, at politiet fra fredag morgen indfører informationsberedskab,
– Det betyder at hele beredskabet nu er informeret om den særlige vejrsituation og klar, hvis den voldsomme regn kommer til at give borgerne problemer med oversvømmelser eller andre uheld, siger Erik Lindholdt.
En trøst er måske, at vinden ikke bliver voldsom som de seneste dage – den bliver svag til jævn fra skiftende retninger og temperaturerne kommer til at ligge mellem 15 – 20 grader.