VOX POP: Stemmer du det samme som sidst?

KV17 er godt i gang – GoVarde har talt med flere borgere, der fortæller, om de stemmer anderledes denne gang end for 4 år siden.

Helle Poulsen, Varde: Ja jeg har sat mit kryds et andet sted end sidst – det er blandt andet skoledebatten, der har sat udråbstegn for min beslutning i dag.
Kjeld Iversen, Varde: Jeg har stemt anderledes end ved sidste valg – og det handler udelukkende om noget personligt. Ved regionsrådsvalget har jeg stemt, som jeg plejer…
Inger Kjeldsen, Varde: Jeg er en af dem, der har stemt anderledes i forhold til ved sidste kommunalvalg. Det handler om debatten der vedrører byggeri ved kystnære zoner.
Emma Poulsen, Varde: Det er første gang, jeg stemmer. Mit kryds er sat ved dem, jeg er enig i i forhold til skole- og sundhedsdebatten – især ældrepolitikken.
Birger Milling Eriksen, Varde: Jeg stemmer som jeg altid har gjort! Jeg er loyal overfor mit parti!