Drabsforsøget på Carolineparken: 70-årig kvinde død af sine kvæstelser

Den 70-årige kvinde som den 12. august blev tildelt mange slag med en tung genstand i hovedet i sin lejlighed på Carolineparken i Varde, er nu afgået ved døden.
– Jeg kan bekræfte, at kvinden nu er død af sine kvæstelser, oplyser Bent Thuesen, leder af Personfarlig Kriminalitet i Esbjerg, overfor GoVarde.dk
En 38-årig mand fra Esbjerg er stadig sigtet for drabsforsøget, der nu altså er blevet en drabssag.
Der afventes dom i sagen om nogen tid.

SAGEN KORT
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog den 12. august 2016 kl. 00.40 en anmeldelse om, at 70-årig kvindelig beboer på plejehjemmet Carolineparken i Varde havde været udsat for et groft voldeligt overfald.

Tre mænd med relationer til kvinden blev kort efter anholdt i løbet af natten. Den ene mand blev derefter sigtet for drabsforsøg, da den 70-årige kvinde havde pådraget sig omfattende, livstruende skader i forbindelse med overfaldet.

FIK DU LÆST:

BREAKING NEWS: Tre mænd anholdt for drabsforsøg på Carolineparken i Varde

FIK DU LÆST:

Drabsforsøg: Kommunen er i dialog med personalet på Carolineparken

FIK DU LÆST:

SENESTE NYT: 38-årig sigtet for drabsforsøg